Sådan kommer du i gang med strækflyvning
Er du træt af blot at flyve “omkring flagstangen”? Er du nysgerrig på at komme på strækflyvning? Kunne du tænke dig at deltage i konkurrencer? Hvordan kommer du i gang, og hvad kræver det?
Klubben har nogle mindstekrav, før du kan få udstedt en strækflyvningstilladelse.
Med tilladelsen på plads, så kommer dine næste punkter: Hvilke værktøjer kan du benytte dig af?
Svarene kan du få ved at melde dig til et kursus, som afholdes i to dele. På begge kurser er det Jens Andersen, som vil dele ud af sin viden og erfaring som strækflyvning- og konkurrencepilot.
Kursets 1. del koncentrerer sig primært om brugen af instrumenter og har dette indhold:
- Hvad skal der til, for du kan gå på stræk. Klubbens interne regler.
- Lx 9000/8000
- S100
- Xcsoar
- LD (Danmarks udgave af weglide)
- Weglide
- Regler for opgaver i forhold til diplom rekord og hvordan vendepunkter skal se ud.
På kursus 2 er der følgende emner på programmet:
- Skysight
- Termikudsigten
- Hvordan laver man en opgave
- Hvordan flyver man den
- Tips og tricks
- Generel strækflyvnings teori
Første del af kurset afholdes lørdag den 22. november 2025 fra kl. 10.00-15.00. Vi holder en frokostpause undervejs, og du bedes ved tilmeldingen tilkendegive, om du ønsker at deltage i frokosten. TILMELDING PÅ MinForening.DK
Kursets del 2 mangler vi at finde en dato for, men vi mener, at det vil være mest givtigt at lægge det umiddelbart før sæsonstart.