Østrig 2011

Læs den spændende beretning om den begivenhedsrige Østrig-2011-ekspedition v. Nils & Lars B. 21. juni til 3. juli 2011.

Ferdinand lever og har det godt!

Nils' bil fik en ny lyd på vej ned gennem Tyskland. Men så hægtede vi bare NG-traileren bag G2-traileren og kørte videre. (Passer ikke. Nils fik en ny hyres-bil af SOS-international). Men jeg synes, at der er et mønster med biler og nye lyde på disse svæveflyveudflugter.

Scene fra en Rasteplatz midt i Tyskland. To drenge på 10 og 12 år kom hen og spurgte, hvilken svæveflyver vi havde inde i traileren. De så meget tilfredse ud, da de fik at vide, at det var en LS6-18w. Hva'be'har! Måske der alligevel er håb for "branchen".

----

Torsdag d. 23. juni

Meget heldigt at vi ikke kunne flyve med den øvrige voldsomme lufttrafik i anledning af Skt. Hans. Regn, torden og den slags. Koldfront.

Eksperterne kommenterer en skoleflyvningsmedvindslanding

Eksperterne lader op med kaffe

----

Fredag var den dag, vi skålede for det kommende, gode svæveflyvevejr

Der kom en båd sejlende med bananer

----

lørdag d. 25. juni

Endelig op i luften. Ikke det bedste vejr, men alle kom op og fløj nogle timer. Et forsøg på at komme op til nogle fine bølger nord for Feldkirchen lykkedes ikke, men så blev det til en bette tur á 4 timer rundt om i bjergene i stedet (i 7-9000 fod).

----

søndag d. 26. juni

Intentionerne var der ikke noget i vejen med; både DG400 og LS6 blev samlet og pudset og gjort klar. Det var der derimod med vejret. Ikke en eneste boble, som kunne have båret en musvåge. Masser af fugtige Cu-lignende indretninger fyldte himlen.

Men kan man ikke selv flyve, kan man jo ta' hen og kigge på andre lege flyvning:

En DuoDiscus, ikke sandt

ASW 15 B

Flyslæb

Svævefly lander på baggrund af flot udsigt (uden termik)

Dagens eneste termikmulighed. En fremragende skygade, som rakte helt hen til Karawanken, hvor der var spandevis af lækre Cu. Men havde man modet til at satse? Nej. Hvilket nok var meget godt, idet den lokale Accus forsøgte turen derud, og kom hjem igen lugtende af benzin.

----

mandag d. 27. juni

Skyfri himmel. Høje forventninger og lang ventetid. Meget solid inversion med top i sølle 5500 fod. Flyvepladsen ligger i 1700 fødder, hvilket sådan set kunne være nok at flyve i, hvis ikke fordi der lissom ligger en masse store sten i vejen. Vi kom op og fik fløjet 3 timer i tørtermik over Gestüt og på skrænten til Gerlitzen; det meste af tiden heldigvis højere end de lokale flyveesser! Et forsøg på at komme om på sydflanken af Gerlitsen så lovende ud (en bette Cu, vind fra syd og sol direkte ind på), det måtte da gi' noget mere. Men nej.

Melding fra de lokale flyveesser: maj måned er ideel for strækflyvning.

----

tirsdag d. 28. juni

Jeg var ved at blive ramt af inversions-depression. Men så kom dagens slæbepilot, som også er erfaren svæveflyver, og spurgte, hvorfor jeg sad her på pladsen og ikke var oppe at flyve. Han kunne da lige slæbe mig hen til en bette bølge i kanten af Nokgebirge. Vinden var i NV og godt kraftig i højden. Nils var ramt af startmotorophængningssammenbrud og den lokale smed i klubben havde ikke gjort det, som Nils havde bedt ham om, men selv forsøgt at regne den ud, og efter en hel dags venten, måtte smeden erkende, at Nils selvfølgelig havde ret. En hel dag spildt, øv! Nåmen jeg blev slæbt op til Aplitsch-Berg og blev smidt af lige i den der bette bølge og så gik det ellers pænt op ad. Jeg kunne ikke undlade at bemærke, at en østriger, som var blevet slæbt op før mig, ikke kunne finde ud af det og gled hjemad. Takket være Franks grundige instruktion i bølgeflyvning fik jeg fat i bølgerne og futtede rundt i Nockgebirge i no’en timer. Op til 11.500 fødder. Højeste gennemsnitsstigning +7,5 m/s. Men hvad der kommer ned skal også op! Største synkgennemsnit: -4,5 m/s. Det er altså ikke helt let det der bølgeflyvning, når det skal bruges til at komme omkring. At komme fra den ene bølge over til den næste skal dælme lige regnes rigtigt ud for at ikke at blive jordet af det der turbo-synk. Der blev sendt mange venlige tanker til Frank. Det er voldsommer kræfter, der er i gang, og ganske snævert, hvor det går opad. Vinden i højden var, da jeg kom op, 60 km/t fra NV. Den skulle være steget til 90 km/t, hvilket ville have ført til de store bølger. Men i stedet sank vinden til 20 km/t, og så blev det til en meget turbulent miks af termik og småbølger, men stadig op til 11.500 fod. Alt foregik med rigelig glideafstandssikkerhed til flade dalbunde med pæne marker. Fra Nockgebirge smuttede jeg så også lige en tur hen i Karawanken (bjergene ved grænsen til Slovenien). I alt 4:30 timer og 335 km. Da jeg kom ned, var de andre flyvere i fuld gang med at flyve termikflyvning under inversionen, som lå i ca. 7000 fod; ha ha!

-----

onsdag d. 29. juni

Svært anfald af inversionsdepression. Det samme var en gruppe fra Kremstal, som er på svæveflyveferie her i Feldkirchen samtidig med Aviator-gruppen. Nåmen vi blev enige om, at da det nu var sidste flyvedag (torsdag varmfront og fredag koldfront), måtte vi simpelthen bare ta’ chancen og forsøge på trods af at det så elendigt ud; blå himmel og varm, fugtig og stillestående luft. Jeg lod mig slæbe op over Gestüt og koblede af uransagelige årsager 1000 fod for tidligt. Det gjorde jo ikke livet lettere, som bestod af elendig tørtermik. Men jeg fik mig da kæmpet op til 5500 fod, som muliggjorde, at jeg fløj de 5 km over til Griltz/Gerlitsen, hvor jeg så kæmpede med noget elendigt hangvind. Det lykkedes at komme op i 6000 fod og ind over kammen, hvor der desværre ikke skete noget særligt, hvad der ellers burde. Ihukommende Johans vise ord fra Pribina Cup ”det her fører ikke til noget, vi må videre”, satte jeg så kursen ind i Nockgebirge, og efterlod de østrigske kolleger på Griltz/Gerlitsen kæmpende for at holde højden. Det er skønt at ligge øverst! Og derinde i Nockbebirge stod der så over et bart og forhøjet område på en kam lige en tør men ren 4-m-elevator, som kørte direkte til 12. etage. Og et par km senere fik jeg lige det sidste skub op til 13.000 fod. Wauv! Det kan man kalde overblik. Nockgebirge havde jeg fået set i går, så jeg satte kursen mod syd mod Dobratsch, alt mens jeg overvejede, om jeg skulle flyve en tur rundt om Gross Glockner eller ta’ en tur over hele Karawanken. Karawanken vandt, for dem kender jeg ikke så godt. Så jeg tøffede rundt over Karawanken i et par timer og var på intet tidspunkt under 10.000 fod. Fantastiske udsigter over de meget smukke bjerge! Hen til Tscheppaslugt og retur til Mirnock kl. 17, hvor det var enormt fristende at fortsætte op til Gross Glockner ad den skygade, der stod og bød sig til hele vejen i 10-11.000 fod. Men jeg havde en middags- og pakkeaftale og måtte desværre spilde de mange gode fødder med løsnede bremser og kursen mod Feldkirchen Flyveplads. Svæveflyvning er lækkert!

----

torsdag d. 30. juni

varmfront

----

fredag d. 1. juli 2011

koldfront

----

Auf Wiedersehen in 2012