Pribina Cup 2011 - Johan & Lars på nye eventyr

En løbende beretning (start evt. nedefra) om Johan & Lars' deltagelse i Pribina Cup 2011 (23. april til 1. maj 2011)

30. april 2011

Afslutningsdag og afrejse. En lille nem opgave, så alle kommer hjem til tiden. I alt har Team Aviator fløjet 3000 km (her i blandt en 560 km opgave), 42 timer og haft masser af dejlige og lærerige timer i luften! Hurra for svæveflyvning!

29. april 2011

Dagens vejr: lidt mere gang i sagerne end i går. Dagens opgave: 308,5 km racing-opgave. Ny taktik fra Team Aviator: af sted hurtigst muligt efter åbning af startlinjen, fordi det så ud til og var lovet, at der ville komme en hel del overudvikling, regnbyger osv. Vi kom op i god højde over bakkekammen under skygaden, fløj tilbage til startlinjen og tærsklede ud som de første. Tilbage til bakkekammen og så mere eller mindre lige-ud-flyvning op mod første vendepunkt. Det gik pænt opad (i luften). Ned mod andet vendepunkt i fladlandet. Uden om en vældig regnbyge på vejen. Vende 3. punkt. Og så pludselig kom den belgiske konkurrent (også DuoDiscus) fræsende ind fra højre. Pokkers, tænkte vi, de har indhentet os, og vi har smidt en halv time. Pokkers! Af uransagelige årsager faldt talen på varmesøgende missiler. Kort efter så vi flere Duo'er på vej hjemad ude fra vendepunkt 4, og vi var sikre på, at vi havde fået bøllebank og var blevet sat med 60 km. Vi havde jo startet som de første. Øv! Men vi fortsatte, så godt vi kunne, og det gik egentlig ret godt deruda. Vejret var en smuk blanding af alle mulige slags vejr (undtagen jordskælv). Vi kom hjem efter 3:16 timer med 94,4 km/t. Mindst 10 og snarere 15 km/t for lidt, tænkte vi. Men så kom alle overraskelserne: vi var det 13. fly i vores klasse, der tærsklede ud, ikke det første! Vi blev nummer 9 i dag, blot 1½ minut efter nr 4 (eller 0,8 km/t langsommere, svarende til 2,4 km efter 308 km) og blot 11 minutter efter nr 1 (eller 18 km efter 308 km). Den belgiske konkurrent, som vi mødte ved vendepunkt 3, havde ikke indhentet os. Det var os, der havde indhentet den! Hold da op, hvor vi fejlbedømte forløbet af vores klasses dag. Heldigvis fløj vi videre, så godt vi kunne. Havde vi taget vand med (vi kunne have fyldt 35 kg vand på), havde vi ligget lige med nr 1. Hvis vi havde kurvet to omgange færre i den mindst gode boble, ville vi være blevet nr. 4.

Nimbus 4 bag en bil

ASW22

Feltet i de sidste forberedelser før start.

En DuoDiscus og en Cu

28. april 2011

252,3 km raceropgave til de dobbeltsædede i dag. Vejret var lige så fesen om formiddagen, som i går, men så gik der hul på noget højt stratus og termikken i gang. Team Aviator havde, som i går, vanskeligheder med overhovedet at komme op ved Nitra (i et tempo, der passede d'herrers temperament), samtidig med at der, lige som i går, stod der en fin skygade lidt nord for Nitra op ad den kam, vi skulle følge til første vendepunkt. Da vi omsider tærsklede ud, ½ time efter de fleste andre, måtte vi hurtigt tanke op under skygaden til 8000 fod, og så tilbage og tærskle ud igen. Lige som i går. Havde vi lært noget siden i går (som fx at gå direkte hen til skygaden og skrue os op der i stedet for over Nitra i slatten termik)? Nej, åbenbart ikke. Derfra gik det rask deruda' og opad til andet vendepunkt, hvor vi mødte regn og -11,4 m/s. Havde det da bare været +11,4 m/s. Sydover mod Ungarn, og det gik sådan set også godt nok. Vi tankede op, så vi lige kunne snige os ned til andet vendepunkt nede i den døde luft over fladlandet, og luske os tilbage igen til termikken. Desværre gik der forsigtig-per i os. I stedet for at satse og gå direkte 35 km mod tredje vendepunkt, hvor der stod en fin Cu, fløj vi tilbage til der, hvor vi sidst havde tanket op. Det viste sig senere, at det lige kostede os andenpladsen på dagens opgave. Den Cu, vi sad og så på, gav godt, kunne vi bagefter læse af de andres trackfiler. Da vi kom ud til tredje vendepunkt og vendte næsen mod Nitra, var termikken generelt ved at falde hen, og - tjah - vi kom efterhånden så langt ned, at vi fik øje på et egern i et træ. Og da vi to omgange senere så, at der var et hul i egernets ene fortand (citat Magnus), tænkte vi "den holder nok ikke de 40 km hjem" og så brrrr....  Ærgerligt! Vi var ½ time for sent ude. Vi manglede bare lige 1000 fod for at få fat i den sidste boble, som havde bragt os hjem. Vi var næsthurtigst (næsthøjeste gennemsnitshastighed) af alle tosædede (lige indtil vi gik over til snydetermik)! Men en pæn 6.plads blev det dog til.

Et hul i stratus, som fik os af sted

Team Aviator finpudser planerne lige frem til start

 

27. april 2011

Højt at flyve, dybt at falde! Vi endte på 16. pladsen i vores klasse i dagens opgave; Assigned area task with 3 areas, 2 timer og mellem 149 og 292 km. Højeste gennemsnitshastighed vinder, og man bestemmer selv rutens længde (mellem 149 og 292 km). Vi gjorde det så godt vi kunne, men var oppe mod ufine metoder, idet hele resten af feltet fløj i en samlet klump ad samme rute. Det er der ikke meget sport over. Vi fløj af sted 45 minutter efter feltet og fik så tydeligvis nogle andre vejrforhold. Og der var masser af modvind... Bortset fra 16.pladsen var det en fin tur med god flyvning uden parkeringsbøder, masser af ligeud-og-opad-flyvning. Konkurrencen: 1:58 timer, 192 km og 96 km/t. Vinderen fløj 2:02 timer, 223 km og 109 km/t. Faktisk fløj vi lige så hurtigt som vinderen, blot havde han og hans følge mulighed for at udnytte sektor 3, hvilket vi ikke havde, og derfor tabte vi. I alt fløj vi 3:35 timer og 245 km, og benyttede ikke motoren! Vejret havde bedret sig fra i går, og selv om det så gråt og diset ud fra morgenstunden, kom hele feltet af sted, og så blev det faktisk fine flyveforhold; op til 8000 fod, gode 3-4 meter bobler. Nå, i morgen tager vi revanche. Så skal de få vingebagkant!

Feltet klar til start

Team Aviator i de sidste mentale forberedelser før starten sekunderet af ground staff

 

26. april 2011

Ruhetag pga. regn. Dagens briefing fokuserede på flyvesikkerhed. Tre hændelser i går. En klovn lavede en low-pass i få meters højde (måske 5 meter) på langs over flytrailer-rækken, børn, koner og andre. Den næste, der gør det, bliver udelukket fra Pribina Cup. Hvorfor det ikke allerede skete for ham fra i går, kan jo undre. Og så var der en næsten-kollision i luften i 1000 fod. Et fly søgte ind i en termik-klump, og pludselig så piloten i et af de allerede termikbobleflyvende fly det indtrængende flys vinge lige foran sit cockpit. Hold afstand, og find hellere sikkert ned på jorden end kæmpe for tæt om termikken. Tredje hændelse var et spind, hvilket kan være fatalt for indtil flere, hvis det sker i flok-kurvning. Derfor: hold hastigheden oppe og kurv fladt, når der flok-kurves.

Team Aviator drømmer om fed flyvning i bjergene

Team Aviator på sight-seeing

 

25. april 2011

Dagens vejr ligesom i Himmerland på en god sommerdag; fugtige klatter i luften og basen i 2700 fod. Det er sådan set meget godt, hvis det ikke var fordi terrænet er højere oppe end i Himmerland. Dagens opgave: Assigned area (variable vendepunkter inden for et areal), opgavetid min. 2 timer, og mellem 134 og 295 km. Alle dobbeltsædede fly lå i en kæmpebunke tæt på startlinjen og startede stort set i en samlet klump. Det kræver godt nok en hel del finføling med styregrejerne og situationsfornemmelse og meget andet at ligge i en og samme boble som 12-15 andre fly, især når forskellen mellem brugbar højde over terræn og skybasis er nede på ca. 1000 fod. Men en interessant oplevelse og en god måde at lære pæne flyvemanerer på. For at gøre en knap så lang historie ganske kort: efter 56 konkurrencekilometer sendte vi de sædvanlige tanker til Nils og tøffede hjemad. Vi er efterhånden blevet rigtig hurtige og sikre til at få hevet motoren ud og startet; 200 fod og under 1 minut. En pæn 3.plads i vores klasse for dagens opgave (som dog desværre ikke gav point, idet ingen i klassen kom over de 100 handicapkilometer (FAI-regel)).

Lidt af startfeltet

Vores tætteste følgesvend i dag; tyske LM

Team Aviator satser på at nå over til og hen over bakkekammen (det lykkedes), og så stod der dagens bedste boble lige på bagkanten.

LM fortsat under os, og kort efter landede de på en mark (ingen motor i baggagerummet); vi satte dem med 16 km.

Team Aviator på glid i smørluft fra bakkerne ud i det flade land.

Et lille elektricitetsværk

 

24. april 2011

Dagen startede med en forklaring på gårsdagens dårlige vejr-forudsigelse: inversionen i 3000 fod var mere standhaftig end beregnet, og senere kom der et lavtryk i højden (som slukkede termikken). Vejret tegnede i dag til det samme (cirka), og derfor blev opgaver korte men med variable vendepunkter. Det vil sige, at man skal vende indenfor tre angivet område (ikke blot et punkt), være i luften mindst 2 timer og flyve mellem 158 og 342 km. Den, der klarer det med højeste gennemsnitshastighed, er dagens vinder. Men ak, vejret var værre end i går. Igen kun en eneste pilot, ud af 159, gennemførte. Team Aviator lå og rodede rundt i to timer i noget slatten og ujævn tørtermik for at samle højde nok til at starte, og så valgte vi at gå ud i fladlandet frem for at følge en højderyg (på hvilket den kraftige vind stod ind på i en ret vinkel), og det hævnede sig selvfølgelig, for der var der blot endnu mere slatten og ujævn tørtermik. Med de sædvanlige positive tanker til Nils, hev vi motoren ud og tøffede hjem. 130 km fløj vi på 2:49 timer, heraf dog kun 46 konkurrencekilometer. 1/3 af tiden var i boble-kurvning. Gennemsnitshastighed 50 km/t. Og hvad kan man lære heraf: jo, kig på kortet, tænk og diskuter forskellige strategier før start. Den gode nyhed er, at den af arrangørerne udlånte logger fungerer perfekt.

En Nimbus-4 (med 26 meter vingespænd)

Der er ikke meget plads i et svæveflycockpit

Team Aviator gør klar

Team Aviator er næsten klar

Team Aviator forsøger sig med slatten tørtermik

Team Aviator drømmer om det her

 

23. april 2011

570 km lød dagens opgave på for vores klasse (to-sædede). Den åbne klasse skulle sågar ud på 705 km. Efter gårsdagens gode vejr, var forventningerne store. Hele feltet, 160 svæveflyvemaskiner, stillet op til start, og i gang slæbemaskinerne gik med at slæbe op - og lige så hurtigt dumpede svæveflyvene ned igen, fordi termikken ikke var klar endnu. Starten udsat, og der blev skiftet til plan B, således at vi alle skulle flyve vores respektive "opgave 1B". Johan og jeg kom op og fik os efter en del besvær skruet op til en passende højde, så vi kunne flyve over startlinjen (som de tredjesidste i vores klasse) kl 14. Vi hægtede os på fire andre DuoDiscus'er, så de kunne gøre det hårde arbejde med at finde den gode termik, for den var der ikke for meget af. På et tidspunkt blev vi trætte af, hvordan de klumrede i det, og vi fandt så selv vej. Det gik sådan set også godt nok helt frem til vendepunktet - hvor vi så lige pludseligt fandt ud af, at det vendepunkt hørte til opgave 1A. Til vores egen ros vil vi dog gerne fremføre, at vi på et tidligere tidspunkt faktisk havde undret os over, at vi ikke så andre svævefly - uden dog at denne overvejelse førte til adfærdsændring. Det kostede os en halv time. Nå, men vi fik os kæmpet hen til det rigtige vendepunkt i opgave 1B, og i mellemtiden var skyerne ved at klappe sammen eller overudvikle. Vi fortsatte, forsøgte at komme tilbage i feltet idet vi holdt os til dagens taktik, som var at finde en ny boble umiddelbart før det begyndte at støve. Da den taktik skulle redde os for fjerde gang, gik den ikke mere, og med mange venlige grænsende til taknemlige tanker til Nils, startede vi motoren og tøffede hjemad (135 km fra flyvepladsen i Nitra). Vi kom lige lidt for sent ud af Nitra og den halve time ekstra ved vendepunkt 1A bragte os i nærkontakt med en overudviklet Cu, som bare slukkede for termikken, der hvor vi var. Der var en eneste pilot (i 15-m-klassen) ud af 160, der gennemførte dagens opgave. Alle andre udelandede eller kom hjem vha. motor. Der var mange trailere, som kørte fra flyvepladsen i tidsrummet, fra vi landede og til solnedgang. Vi fik fløjet 374 km heraf 214 km til opgaven, flyvetid 5:15 timer heraf motortid 27 min.

Halvdelen af Team Aviator klar til start

Halvdelen af det fremragende danske ground-staff team

Feltet (lidt af det) klar til start

De først opsendte fly kurver i elendig tørtermik

Konkurrent

Et af de sidste fly lander før solnedgang

22. april 2011

Dagens opgave til den officielle træningsdag: 560 km. Pyha! Det er den længste opgave, Johan har fløjet i sine syv sæsoner i Pribina Cup. Det gik rask deruda’ med en hel del lige-ud-flyvning med omkring 160 km/t og delfinflyvning. Tørtermik til en start, men siden lidt Cu. Ind i mellem kunne det være svært at holde sig under luftrumsloftet på hhv. 8000 og 10.000 fod. Så er det bare med at smide pinden fremad, sætte skub i kareten og holde den på 7800 fod – med kraftig stig. Vi kom rundt om vendepunkterne i fin stil, selv om termikken blev mere og mere spredt. Efter tredje vendepunkt måtte vi acceptere en parkeringsbøde i 5000 fod, hvor en ½-meter boble bragte os op til 6000 fod, hvorefter vi et par kilometer senere ramte en 5-meter boble, som løftede os til 10.000 fod. Derfra var der 140 km hjem, og det lykkedes på det stykke kun at finde en enkelt boble, som gav 2000 fod. Så der var ikke så meget højde til overs, da vi krydsede mållinjen efter 5:35 timer i luften. Minus en halv time før startlinjen gav det alt i alt en gennemsnitshastighed på 111 km/t (for 560 km). Desværre havde loggeren ikke optaget en eneste stump data. Øv! Det var den tredje logger, vi prøvede uden held. Nu har vi lånt en af arrangørerne, og så tror på vi på vores elektroniske held, når konkurrencen begynder i morgen.

21. april 2011

Den skønneste flyvetur! Af sted med en Turbočmelák. Det er som en langsom spilstart; efter blot 2 minutter er Duo'en i 2000 fod. Dagen tegnede til varm og slatten tørtermik, men det gik egentlig meget godt opad, først til 6000 fod lige over Nitra, og så stak vi af nordpå. Der var ikke meget kurvning, mest ligeud-flyvning og stig. Vi drønede bare deruda' mod nordøst og nåede efter blot 1½ time op til de høje Tatra-bjerge i det nordligste Slovakiet, hvor der stadig ligger masser af sne, og basen var da krøbet op til 11.000 fod med lette Cu. Vi rundede i et flot højkantsdrej bjergtoppen Lomnický štít (2634 meter og 183 km fra Nitra i lige linje) og fløj så sydover igen mod Nitra. Ikke mange termikbobler, men når der var brug for det, stod der altid lige en 3-4 meter-boble. Da der var 96 km tilbage til Nitra, gik vi på slutglid. I alt 410 km og 3:55 (plus 20 minutter til start og første opstigningsboble), dvs. ca. 105 km/t uden at anstrenge os for at flyve stærkt. Total blærerøws-svæveflyvning!

 

Zlín Z-137T Turbočmelák (trækker en DuoDiscus á 750 kg til 2000 fod på 2 minutter)

20. april 2011

Igen strålende højtryksvejr med sol, varme og tørtermik til ca. 4500 fod. Johan og jeg brugte derfor dagen på at lave en ledning til forsæde-pilotens PDA i Duo'en.

19. april 2011

Strålende højtryksvejr og diset i højden. Pæn termik til 8500 fod, men bare 100 km mod nord sank basen betydeligt, og mod syd var det vist heller ikke for godt. Så dagen blev til lidt hyggeflyvning; 230 km og 3:48 timer. Vi installerede to ny batterier i Duo'en, da de gamle ikke en gang holdt en time. Til gengæld kan loggeren ikke høre motoren (og det er ikke så godt, for det skal den kunne, da vi ellers ikke må stille op til konkurrencen). Johans bil blev kureret hos den lokale BMW-mekaniker. Nu lyder den som ny!

 

18. april 2011

Johans bil har fået mange nye lyde på vejen her hen til Nitra. Men ankommet er vi og installeret. Tilsyneladende har vi ikke glemt noget (!) og er klar til flyvning.

Endnu er her ikke så mange andre svæveflyvere, kun en 30 stykker.

Vi fik en fin opvarmningstur mandag op mod nordøst. Blandet termik, ind i mellem rigtig godt. På et tidspunkt måtte vi flyve mellem 200 og 220 km/t for at holde os under skyerne i 8500 fod (ved -8 gr) samtidig med at der kom en mindre bisværm af svæveflyvere den modsatte vej under samme skygade. Fra byen Martin ville vi så lige lave et stort elegant herresving mod syd for at komme hjem den vej. Det gik sådan set også og stort set fint, bortset fra at termikken udeblev. På et tidspunkt blev der sendt mange venlige tanker til Nils for at have sørget for, at Duo-motoren er blevet lavet. Ud klappede vi den og brummede hjemad. Den larmer, men den virker, som den skal. Ikke desto mindre: 230 km på 3 timer (alt inkl.).