Klubudflugt til Østrig 2012

Fem Aviator-piloter drog af sted på årets klubudflugt til Feldkirchen i Østrig for at bedrive svæveflyvning i, mellem og omkring de østrigske bjerge i den kommende uges tid. Læs med her:

Torsdag d. 17. maj ved frokosttide drog Alf, Bjarne, Frank og Jørgen af sted med Duo-Discus og LS10 på slæb. Kaj støder til senere. De forventes at flyve frem til og med lørdag d. 25. maj 2012, hvorefter Johan og Lars overtager Duo'en fra søndag d. 26. maj for at flyve Adria Cup samme sted.

Kapitel 1- Blæsende afgang.
Så blev det endelig torsdag den 17. maj og dermed tid for starten af  første del af ”Aviatortogtet” til flyvepladsen i Feldkirchen, Kärnten Østrig. De 4 piloter som deltager i første del af turen er Frank ”W” Sandeløv, Bjarne ”JAS” Jakobsen, Alf  ”Søebrise” Knudsen & Jørgen ”Lucky” Larsen. Alle mødte frem til afgang på EKVH torsdag morgen i et noget blæsende vejr (vindstød op til 38 knob). Det blæsende vejr gav ud over bølger i håret,  anledning til visse nervøse trækninger hos deres udsendte medarbejder, da jeg (JSL) aldrig rigtig har kørt med flytrailer før. Kørsel med havetrailer til genbrugspladsen tæller vist ikke rigtig med. Snarrådigt blev ruten sydover dog lagt ned ad A13 og ind gennem Vejle by så vi undgik turen over Vejlefjord broen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afgang fra Vesthimmerlands Flyveplads

Jørgen giver første omgang
Afgang fra Vesthimmerlands Flyveplads EKVH kl. ca. kl. 11. Vi var dog ikke kommet langt væk fra flyvepladsen før termikfeberen begyndte at brede sig. Resultatet var at Jørgen begyndte at ”kurve” i en af de første rundkørsler. Sådan er det, når bil GPS siger en ting og copilot Alf har gang i en spændende forklaring på egenresonans i vindmølletårne, eller var det vejrudsigten for den næste uge? Jørgens bemærkning var blot: ”Så drenge, nu har jeg givet 1. omgang. Så er resten op til jer!

Problemfri tur gennem Tyskland
Turen ned gennem ”Deutschland” gik glat (på den gode måde forstås – vi skriver trods alt maj måned). På grund af helligdagen var der ikke så meget lastbilstrafik så vi holdt en pæn hastighed på 80 Km/t – 90 Km/t. Der blev ”mellemlandet” for at tanke bilerne og ikke mindst for at ”tanke” maverne. Omkring midnat fandt vi en rasteplads hvor vi tankede igen og, så tog vi ellers et 4 timers powernap i rigtige senge. Kl. 04:00 var vi fit for fight igen og rullede videre sydover. Kl. 7 blev der spist morgenmad i humleland. (Læs det sydlige Tyskland omkring München hvor humlemarkerne kan ses fra motorvejen).  Ca. 9.30 rullede vi over grænsen til Østrig, fik købt motorvejsvignetter  og fik snart de østrigske alper i sigte.

Mystiske svingninger i flytrailerne
Inde i Østrig oplevede vi så et sjovt fænomen. Vores 2 flytrailere som ellers havde ligget pænt på vejen det meste af turen, begyndte nu at gå i ganske svage svingninger. Vi fandt dog hurtigt en forklaring. Oppe over bjergene spottede Frank de første svage antydninger af Alto Cumulus Lenticularis (bølgeskyer). Forklaringen var simpelt hen, at fly og trailere var begyndt at logre med halen!

Østrig er nået og flytrailerne begynder at logre med halen

Kapitel 2 - Ankomst og ”Afgang”
13:07 ”lægger vi så an til landing” med biler fly og trailere på LOKF (Flugplatz Feldkirchen) præcis 26 timer efter afgang fra Vesthimmerlands flyveplads. Vi får parkeret flytrailerne og udfyldt vores ”Anmeldungsformular” hos pladsens vagthavende ”Einsatzleiter” (den lokale ”flyveleder”). Fire par ivrige hænder får hurtigt samlet Duo Discusen, lavet syn efter samlig og DT. Dernæst briefing og ca. 15:15 var Frank & Bjarne i luften, og landede 2½ timer senere på ”Piste Nul Two” med 1W og smil så brede som bølle- undskyld termikhatte.


Vestas ingeniør Alf ”Søbrise” Knudsen inspicerer 1 Whiskys ”vindmølle”

Indkvartering hos Frau Wadl
Duo’en bliver stillet i hangar sammen med alle de ”lokale artsfæller” og trætte men opstemte kører vi op på knolden til Gasthof  Wadl. Her bliver vi indkvarteret i landlige og ganske ”gemütliche” omgivelser. Aftensmaden bestod naturligvis af Wienerschnitzel mit gemüse skyllet ned med lokalt fadøl fra Villach. Hos Frau Wadl hænger der altid en håndfuld af de lokale i baren. Det gjorde der også denne fredag. Vi faldt lidt i snak og på opfordring fra frau Wadl fandt den ene af dem sin guitar frem. Så blev der ellers underholdt til den helt store guldmedalje. Jeg tror det var den østrigske udgave af Kim Larsen vi var stødt på. Hans første CD er endnu under udarbejdelse, men sandsynligvis på gaden næste gang vi kommer til Feldkirchen. Omkvædet på en af hans selvskrevne sange lød noget i retning af: ”En ko uden horn – er som en himmel uden stjerner”, og det kan der jo være noget om!

Lørdag den 19/5 - Livet er for kort til små flyveture
Lørdag morgen var vejrudsigten ganske lovende så Duo’en blev gjort klar til Alf’s ”Einweisungsflug”. LS 10’eren blev også samlet og chekket. De lokale piloter gik og lurrede lidt på vejret, og det gjorde vi så også, men lidt før kl. 15 blev Alf og Frank slæbt op i 800 m over Gestüt (stutteriet). I området herfra arbejdede de sig op i 7500 fod og gik herfra videre nord på.  På turen var de bl.a. forbi Grossglockner, Østrigs højeste bjerg på 3797 m. Pænt langt væk fra pladsen er der så ved at være lidt krise. Højden er ved at være ”nede” i 5000 fødder – ikke nok til at glide hjem. Her slår Franks bjergerfaring så til igen. Vha. hårdt arbejde og masser af sved på panden, får de sig arbejdet op igen, og lidt længere fremme på ruten finder de den første svage bølge. Nu kalder vi svæveflyvere det vistnok ikke skysurfing men retteligen bølgeflyvning, men på bølgen hvid (den er egentlig usynlig, men indikatoren -  Lenticularisskyen er hvid) ”surfede” de op fra 9500 til 12000 fod. Klokken var imidlertid ved at være mange, så omkring kl. 21 er de tilbage og lander på Flugplatz Feldkirchen efter 6 timer og 5 min. i luften. Ja livet er for kort til små svæveflyveture!

Bjarne ”JAS” var afsted i LS-10’eren og fløj 4 timer, hvor han udforskede området omkring Ossiacher See og området nord herfor. Desværre måtte vi også konstatere et enkelt nedbrud. Radioen i LS-10’eren har det fint med at sende, men når den modtager kommer der ingenting ud af højtaleren. Indtil videre har vi derfor lånt en håndradio af en af de lokale piloter.


”Welle Eins” har bølger til bagbord

Status:

Pilottimer: 21
Højderekord: 12.000 fod.
Oplevelser: Rigtig mange!

Søndag den 20/5 Frank får nyt kælenavn
Søndag så vejret lidt blandet ud, men ikke uden potentiale. En let sydlig fön gav en teoretisk mulighed for bølger (i luften-forstås). 1 Whisky gøres derfor klar til Jørgens ”Einweisungsflug” og lidt over middag tages et slæb til 800 m over Manessen. Frisk vind og noget turbulens gør det til hårdt arbejde at arbejde sig op på skrænten på nordsiden af Ossiacher See. Deres ”opsendte modarbejder” må endnu engang konstatere at det er nogle meget store grantræer der holder sig på skrænterne her i Östereich. Efter ca. 3 kvarter beslutter vi derfor at fortsætte vestover da vi skimter gode skyer vest sydvest for Villach. Ganske rigtigt. Små Alto Cumulus Lenticulariser var ved at vokse sig større. Halleluja det virker. Franks sporhundenæse for bølger kommer endnu en gang til sin ret. Vi får løft og når på det det højeste punkt godt 14.400 fod. På turens vestligste punkt runder vi byen Sillan godt 150 Km. fra Feldkirchen. På tilbageturen stikker vi nordpå for at se om Grossglockner stadig ligger der. Det gør den, men i dag temmelig pakket ind i skyer. Efterhånden har vi også en del undercast så vi tager lidt mere højde i bølgerne og stikker så østover, tilbage mod Feldkirchen. Som en sidste detour stikker vi sydover lidt vest for Villach. Her krydser vi ind over grænsen til Slovenien for lige at kigge på byen Kranjska Gora. Herfra går det hjemad og vi slutter af med lidt hurtigflyvning hen over bjergkammen på nordsiden af Ossiacher See. Yee Haa….  Livet er herligt!
Omkring kl. 19 lander vi på LOKF efter ca. 6 timer og 20 min. flyvning og godt 410 strækkilometer. De sidste 5 timer fløjet næsten uden at kurve! Vi er (igen) sidste fly i Hangaren og Jørgen er første mand på det lille hus efter landingen. (Her på pladsen lader man ikke vandet ude på banen – Ordnung muss sein!)

Efter lidt SMS korrespondance med Lars Brodersen (som kommer herned for at flyve Adria Cup om en god uges tid) og ikke mindst efter ovennævnte to bølgeflyvninger har vi nu givet Frank kælenavnet:  Frank von den Wellen, og deres ”opsendte modarbejder”  Jørgen ”Lucky” Larsen, overvejer om vi ikke også skulle ændre vores callsign på vores 2 fly fra henholdsvis 1 Whisky og 2 Whisky til ”Wellen eins” und ”Wellen Two”!

Alf nåede i dag 4 timer i LS-10’eren, og også han fik udforsket områderne nord for Ossiacher See og Villach som ligger for vestenden af søen.

Hvorfor er Frank ”Von der Wellen” glad?

Derfor !

Deres opsendte modarbejder Jørgen ”Lucky” Larsen