Åbent Hus lørdag d. 20. august

Skrevet af webmaster til . Sendt til Forside

Kom til åbent hus hos AVIATOR – Aalborg Svæveflyveklub

Lørdag den 20. august 2016 er Nordisk Svæveflyvedag, og AVIATOR – Aalborg Svæveflyveklub holder åbent hus på Vesthimmerlands Flyveplads, Aggersundvej 107, 9600 Aars

Fra kl. 11.00 til 17.00 er der mulighed for at få en prøvetur i et af vore tosædede svævefly, det koster kun 300 kr.

Hele dagen vil der være liv på flyvepladsen. Klubhuset og hangaren er åben, og der vil stå medlemmer klar til at fortælle om flyene og sporten og besvare spørgsmål. Der vil være forskellige slags svævefly at se, store som små, med og uden motor.

Samme dag afholder Luftsportscenter Vesthimmerland (et samarbejde mellem de tre luftsportsklubber på Vesthimmerlands Flyveplads) Fly-In, så der vil være rig mulighed for at se både svævefly og motorfly. Se mere om Fly-In på www.luftsportvest.dk