Termikkort med vendepunkter og ICAO-kort
Formålet med termikkortet er at sprede den viden, som erfarne svæveflyvere har med sig på strækflyvning, for at flere kommer ud at flyve stræk. Kortet er tænkt som et planlægningsmiddel forud for strækflyvninger. Kortet er ikke en «facitliste», men gengiver normale termikforhold i vindstille vejr under normale klimatiske forhold på en normal svæveflyve-sommerdag. Kortet er baseret på Frank Sandeløvs 35 års erfaring som svæveflyver og trafikflyver i det jyske luftrum med inspiration fra Ib Braes' termikkort fra 1970'erne. Kartografi: Lars Brodersen, januar 2011. Basiskort er Geodatastyrelsens færdselskort fra 2003 i målforholdet 1:200.000.
Vendepunkterne er ikke en komplet gengivelse af den samlede liste fra Termikligaen; der er lidt flere end vist på kortet. Udvalget af vendepunkter er truffet således, at der i de fleste tilfælde vil være et vendepunkt indenfor rækkevidde.
Kortene er lavet, så du selv kan printe på A3-papir. Du kan hente kortene her:
Himmerland og Østjylland
Midtvestjylland