For at hjælpe nye piloter godt på vej i uddannelsen og i AVIATOR, har vi skrevet den nedenstående lille guide. Den indeholder forklaringer og den slags, om forhold der ellers ikke er beskrevet nogen steder. Klik her for at hente guiden.
Hvis du finder noget i guiden, som kan skrives bedre, eller hvis du synes, der mangler noget, så gi' en melding retur.
Bliv pilot, fordi svæveflyvning er lækkert!
Som svæveflyvepílot får du oplevelser, sport og udfordringer. Topfart 280 km/t. Samtidig er svæveflyvning den sikreste, sjoveste, nemmeste og bedste måde at blive pilot på.
Kontakt: skolingschef Jens Bonderup Kjeldsen tlf. 40552424
Vidste du at:
- det er en fantastisk følelse at hænge oppe i himlen blandt skyer og musvåger og have hele verden foran dig alene i dit "eget" svævefly.
- du kan blive pilot på mindre end et år, og at du kan starte med at flyve, når du er 14 år.
- svæveflyvepiloter bliver bedre piloter, end dem der starter med motorflyvning.
- du i et svævefly kan flyve hele dagen og flere hundrede kilometer med høj hastighed.
- svæveflyvning ikke er dyrere end andre sportsgrene; ca. 1000 kr pr måned alt inklusive.
- der svæveflyves lige over hovedet på dig stort set hver dag hele sommeren.
- svævefly ikke falder ned; de er bygget til at svæve.
Svæveflyvning er en sport i et frisk luft og med masser af fysisk udfoldelse. Her kombineres de flotte naturoplevelser, spændende opgaver og gode reaktionsevner.
Svæveflyvning kan være oplevelsesflyvning, hvor du bare leger fugl, kan være elitesport på højt plan, eller måske luftakrobatik. Det er dig, der som pilot bestemmer, hvorledes en flyvedag skal opleves.
Kontakt: kig ud i klubben i weekenderne
Kig ud i klubben i weekenden, vi flyver lørdag fra kl. 09:00, søndag fra kl. 09:00 og fra 1. maj har vi også skoleflyvning onsdag fra kl. 16. Kig ud til os og få en prøvetur eller går direkte i gang med skoleflyvningen. Det kræver ikke andet af dig, end at du har lyst og nysgerrighed og husker solbrillerne! Vi flyver fra først i april til slutningen af oktober. Hvis det regner eller stormer, aflyses flyvedagen. Du kan læse mere om at blive svæveflyvepilot på Dansk Svæveflyver Unions hjemmeside.
I danske svæveflyveklubber inkl. Aviator flyves kun seriøs svæveflyvning, og under ingen omstændigheder kan polterabend-arrangementer o.l. blandes med svæveflyvning.
Det med småt: Før den første flyvetur skal du købe et prøvemedlemskab á 300 kr (det har bl.a. noget med forsikringer at gøre) inkl. en spilstart eller 950 kr inkl. ti spilstarter. Du kan melde dig ind og starte på undervisning samme dag. Det kræver blot, at du udfylder indmeldelsesblanketten og betaler, før flyvning hhv. undervisning påbegyndes. Husk at få forældre eller værges underskrift, hvis du er under 18 år. Når du efter de 10 starter er blevet helt vild med svæveflyvning, melder du dig ind som almindeligt medlem og så er du godt i gang og en del af klubben. Det koster ca. 1000 kr pr måned at være være almindelig svæveflyver alt inklusive fx helbredserklæring og al den flyvning du overhovedet kan overkomme; jo mere flyvning desto mere får du for pengene.
Hvordan kan man flyve uden en motor?
Svæveflys ”motor” er tyngdekraften. Vi omsætter flyvehøjden over jorden til rejsefart, dvs. potentiel energi til kinetisk energi. Et moderne svævefly glider 40-50 meter frem for hver meter, det synker. Svæveflyet kan på denne måde fra fx 2 km’s højde komme mellem 80 og 100 km frem i vindstille vejr. Længere i medvind og kortere i modvind.
Når luft passerer vingen på en flyvemaskine, skabes der opdrift, fordi vingen er en lille smule krum, dvs. at oversiden er lidt længere end undersiden. Der skabes undertryk på vingens overside og overtryk på vingens underside. Faktisk bliver flyet mest suget op, idet der er ca. 2/3 undertryk på vingens overside og ca. 1/3 overtryk på vingens underside. Princippet kendes fra fysiktimerne i gymnasiet med Bernoullis lov om aerodynamisk tværkraft. Svæveflyet skal bevæge sig frem gennem luften for, at den nødvendige opdrift kan blive skabt. De fleste svævefly "begynder at flyve" ved 70 km/t.
Svæveflyet vinder potentiel energi (højde) ved at flyve ind i opadstigende luft. Luft begynder at stige, når det er blot en smule varmere end den omgivende luft. Fx vil luften i en grusgrav ofte blive varmere end luften over de omkringliggende marker, hvorfor der ofte er opadstigende luft over en grusgrav. Ret snart er temperaturforskellen til den omgivende luft udlignet, men så overtager luftfugtighedsforskellen. Fugtig luft er nemlig lettere end tør luft. Så når en "boble" med lidt fugtigere luft, som den ofte er nede ved jorden, er kommet i gang med at stige opad, vil den hurtigt blive en hel del lettere end den omgivende luft og fortsatte stigningen ofte accelererende.
Er det farligt?
Nej! Svæveflyvning er ikke farlig. Der er så få personskader ved svæveflyvning i Danmark, at der reelt ikke kan laves statistik på det.
Svævefly er konstruerede til at svæve (uden motor). Motorfly derimod er afhængige af motoren. Hvis motoren i et motorfly går i stykker, bliver situationen farlig. Svævefly derimod er konstruerede til at flyve uden motor.
Svæveflyve-piloter træner igen og igen i at starte og lande og i at flyve sikkert. Det er selvfølgelig en særlighed ved svæveflyvning, at landingen skal lykkes i første forsøg. Træningsstandarden blandt svæveflyvere er meget høj.
Hvordan kommer et svævefly i luften?
Der benyttes to forskellige startmetoder: spilstart og flyslæb.
Spilstart:
I den ene ende af startbanen står et motorspil med en kraftig motor. Dette spil trækker ved hjælp af en stålwire svæveflyet fremad og dermed opad, næsten ligesom en drage. Alt efter hvor langt der er imellem flyet og spillet, opnår flyet en højde på ca. 3-500 m. Denne startmetode er både billig og hurtig.
Flyslæb:
Her bruger man et mindre men kraftigt motorfly til at trække svæveflyet op. Svæveflyet er forbundet til motorflyet med et tov, der er imellem 30 og 60 meter langt. Når man er i den ønskede højde, kobler man af, svæveflyet flyver videre, og motorflyet lander straks igen for at trække flere fly op. Metoden er nem, man kan få den højde man vil, og man kan blive trukket derhen, hvor der fx er god termik.
Hvordan styrer man?
Svævefly styres efter de samme principper som de fleste andre fly, det vil sige ved hjælp af højderor, sideror og krængeror. Ved at kombinere de tre ror har piloten fuld kontrol over flyets bevægelser.
Flyets hastighed styres med højderoret, som er forbundet til flyets styrepind. Når styrepinden trykkes fremad, kommer flyets næse til at pege mere nedad, hvorved hastigheden øges. Det omvendte sker, når pinden trækkes tilbage. Den normale flyvehastighed er mellem 80 og 150 km/t. Det er derfor ikke noget væsentligt problem at flyve frem gennem let til moderat modvind.
Svævefly er normalt udstyret med højdemåler, fartmåler, kompas, flyradio, variometer (angiver om flyet stiger eller synker) og GPS-navigationsudstyr.
Hvad er godt vejr til svæveflyvning?
Svæveflyvning er en sportsgren, hvor vejret har enorm betydning. De fleste dage mellem marts og oktober kan der faktisk svæveflyves. Men hvis flyvningen skal strække sig over flere hundrede kilometer, kræver det særligt vejr. For at kunne gennemføre lange flyvninger, har vi brug for sommerdage med klar, tør luft, blå himmel og spredt skydække af cumulus-skyer.
Hvad er termik?
Ved normal flyvning synker svævefly mellem 0,5 og 1 meter pr. sekund. Derfor har vi brug for opadstigende luftstrømme (termik), hvis vi vil andet end lande igen umiddelbart efter starten.
Når solen opvarmer jordoverfladen, opvarmes de nederste luftlag især over tør jord som fx en grusgrav. Den varme luft stiger til vejrs, mens kold luft synker ned. Når processen først er sat i gang, opstår der ofte en søjle af opadstigende luft, som er i gang længe nok til at et svævefly kan stige til vejrs. I højden danner termikken ofte en cumulus-sky, når luftsøjlen når den højde, hvor vanddampen i luften kondenserer.
Termiksøjlen er normalt ikke særlig bred, så piloten må flyve i cirkler (kurve) for at holde flyet i termikken. En god pilot har evnen til at finde og udnytte termik. Musvåger, storke og ørne er for øvrigt fremragende termikflyvere.
Hvor højt, langt og længe kan man flyve?
Vejret, flyets præstationer og pilotens dygtighed er de faktorer, som afgør mulighederne for flyvningens varighed og distance.
I Danmark kommer den maksimale flyvehøjde sjældent over 2 km, ganske enkelt fordi termikken ikke når højere. Men bare et lille stykke ned i Tyskland når flyvehøjden gerne 3 km. Det skyldes fastlandsklimaet, hvor Danmark desværre er præget af maritimt klima. I bjergegne og i områder med udpræget fastlandsklima kan flyvehøjde komme langt højere op, helt op til 5-6 km over jorden. Over ca. 3 km's flyvehøjde skal man medbringe ilt-apparat.
Erfarne piloter flyver ofte distanceflyvninger, fordi det byder på de største landskabelige oplevelser og flyvemæssige udfordringer. I Danmark er de fleste distanceflyvninger mellem 100 og 500 km med start og slut samme sted, mens der i udlandet er eksempler på distanceflyvninger over 2000 km.
Flyvninger på mere end 5-8 timer er ikke ualmindelige. Man er for mange år siden holdt op med at se varigheden som et mål i sig selv, fordi trætte piloter begår for mange fejl.
Hvem kan blive pilot?
Svæveflyvere en meget bred skare både hvad angår alder og baggrund. De yngste er 14 år og de ældste er over 70. Der kræves ikke specielle forkundskaber for at kunne begynde at svæveflyve. Alt, hvad du behøver, er et normalt, godt helbred. Brug af briller er for eksempel ingen hindring.
Du skal have lyst til at være udendørs og opleve naturen fra en særlig vinkel. Du skal også have lyst til at bruge den nødvendige tid på svæveflyvningen. Man kan ikke være ”lidt” svæveflyver. For at kunne flyve sikkert, skal man holde sin træning vedlige, ligesom du skal være indstillet på at indgå i klublivet.
Hvis du er helt ny i svæveflyvefaget og gerne lige vil prøve, inden du melder dig ind og går i gang, kan du prøve svæveflyvning med et prøvemedlemskab. Du kan prøve at komme i luften vha. spilstart, flyslæb eller med motorsvævefly. Klik her for at hente prøvemedlemskabsblanketten.
Kontakt: skolingschef Jens Bonderup Kjeldsen tlf. 40552424
Når du skal have den første skoleflyvning, får du af en uddannet instruktør en introduktion og instruktion, og straks efter sidder du i en to-sædet svæveflyvemaskine på vej op til din første flyvning blandt skyer og musvåger.
Skolingsforløbet, før du bliver indehaver af et svæveflyvecertifikat (S-certifikat), består af træning og atter træning i at flyve sikkert og med overskud. Formålet er at sikre, at du ikke laver ulykker og falder ned, og at sikre dig det overskud, som gør svæveflyvning til en fornøjelse.
Du får trænet starter, manøvrer, sikkerhed og ikke mindst landinger. Der er det særlige ved svæveflyvning, at man har en chance for at lande godt og sikkert, og den chance skal gå godt, hvilket det så faktisk også gør. Det er uendelig sjældent, at svævefly forulykker, hvilket blandt andet skyldes, at vi trænes så intensivt i at flyve sikkert og med overskud.
Hvis du møder op til skoleflyvningen cirka mindst hver anden uge, kan du komme til at flyve solo i løbet af den første sæson. Inden første soloflyvning skal en flyvelæge lige kontrollere, at dit helbred er godt nok til det.
I vinterperioden skal du lære teori, som består af aerodynamik, meteorologi, flyvelære, regler og bestemmelser og materiellære. Klubben organiserer teoriundervisning og det er inkluderet i dit kontingent.
Hvert forår er der så en skriftlig S-teori-prøve. Når du har bestået den, kan du blive indstillet til den praktiske S-prøve, hvor du med en S-kontrollant i bagsædet skal vise, at du er i stand til at flyve sikkert og med overskud. Består du også den praktiske prøve, ja, så er du indehaver af et S-certifikat.
Vi har et godt kammeratskab i klubben, hvor alle bidrager til klublivet. En normal svæveflyvedag starter kl. 09, hvor der er briefing. Her gennemgås vejrudsigter, dagens flyvesikkerhed, flyene fordeles og andet nødvendigt diskuteres og aftales. Flyene pakkes ud af hangaren, kontrolleres og gøres klar til flyvning.
Sædvanligvis kan de, der møder op til briefingen, flyve lige så meget, de lyster eller orker. Man aftaler til briefingen, hvem der flyver hvad og hvorhen, og når så termikken er der, går vi i gang med at sende fly op i luften vha. spillet (en 1 km lang stålwire, som trækkes ind på en tromle med stor hastighed vha. en stor motor) eller flyslæb. Med mindre man ved briefingen melder, at man går tidligere, må man blive til flyvningen er overstået, alle fly er sat i hangar og alle journaler er skrevet. Om sommeren låses der for hangaren omkring kl. 19 eller 20 (cirka).
I danske svæveflyveklubber inkl. Aviator flyves kun seriøs svæveflyvning, og under ingen omstændigheder kan polterabend-arrangementer o.l. blandes med svæveflyvning.
Vi vedligeholder selv alt vores materiel i vores egne værksteder. Der er fire materielkontrollanter i klubben, som holder øje med, at der udføres ordentligt arbejde i vintervedligeholdelsen. Alle klubbens medlemmer deltager i vintervedligeholdelsen.